”Der var engang ude på HCØ ...”
”HCØ er H.C. Ørsteds instituttet i København, ikke?”
”Jo, lad nu være med at afbryde. Altså, en gang for længe siden, ude på HCØ …”
”Men er det ikke den historie om printerne...?”
”Jo, det er. Hold nu op med at afbryde! Jeg prøver at fortælle en historie her! Altså, ude på HCØ, og nu afbryder du mig ikke, var der en gang for længe siden en meget vis mand og han søgte Det Gyldne Skind. For tusinder af år siden var Jason og Argonauterne draget ud efter Det Gyldne Skind og havde fundet det. Skindet, der rummede et kort, var siden gået tabt. I senmiddelalderen opstod Den Gyldne Vlies’ Orden, som var et ’hemmeligt’ selskab af adelige, der søgte skindet. Få af dem havde forståelse for, at et sådant skind ikke er en konkret størrelse, men en slags spirituelt kort, der hjælper folk til større indsigt i kosmos, og derfor fandt de ikke Det Gyldne Skind. Men den vise mand vidste, at kortet var at finde på HCØ og han sendte derfor sine disciple af sted for at lokalisere det spirituelle landkort.”
”Ihh dog, jeg tror, det er min yndlingshistorie. Fortæl, fortæl, hvad skete der så?”
”Jo, det begyndte alt sammen en sen aften hjemme hos Anton, der da boede på Studentergården …”
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Opslag
2 kommentarer:
Pudsigt nok tror jeg, jeg ved, hvilken printer du mener (og nej, der er kun en. De andre er rygter sat i gang med det formaal at lokke opdagelseslystne unge bac. scient'er paa vildveje i kaeldrene under kemibygningen.) Det er den hemmelige printer paa anden sal i E-bygningen, den man kun kan skrive ud fra paa en klar nat en ulige dato i februar - hvis der vel og maerke er fuldmaane. Nogle gange staar den ved Jan Phillips kontor, men nogle gange goer den ikke. Har jeg ret?
Du har så ganske ret. Foromtalen blev inspireret af din fortælling om printerne til en af vores Nephilim spilgange.
Nu skal jeg bare have udviklet resten af scenariet.
Send en kommentar