14. februar 2008

X-files: The next generation

Jeg har fået set en god del af serien Supernatural, hvor de to drenge, Sam og Dean Winchester, jagter det overnaturlige og bekæmper det onde. Den fungerer som en erstatning for X-files, og den kan nærmest ses som en fortsættelse af denne:

Fox Mulder har fået to drenge, de er nu blevet voksne, og har fået deres egen serie. Velkommen til Supernatural.

Der er mange ligheder, men også nogle væsentlige forskelle. Begge serier udspiller sig i en mørk verden, hvor lamper ikke skinner så kraftigt som andre steder. Vi følger et makkerpar, der kommer på sporet af dagens monster, som truer den jævne amerikanske hverdag, og som besejres efter at vore helte har konsulteret eksperter, arkiver og digre værker.

I Supernatural er monstrene typisk dæmoner eller hævngerrige døde, der i flere tilfælde har lagt kimen til amerikansk folklore eller urban legends.

Der er ingen mutanter, hemmelige agenter eller rumvæsner. Kampen er flyttet fra den globale trussel, fra regeringsniveau til et lokalt niveau, hvor borgerne og ikke myndighederne kæmper for Amerika.

Truslen er onde kræfter, der trænger ind i hjemmene (ret mange epsioder handler om familier, der trues, om monstre, der trænger ind i børneværelser), so korrumperer borgerne med deres ondskab, og som konsekvens skal skydes, slås og hamres på. Hvor X-files lod mange mysterier forblive halvmystiske, og hvor ting ikke altid kunne bekæmpes, men kun fordrives eller undgås, da bliver alt ondt i Supernatural dræbt - eneste undtagelse er seriens tilbagevendende skurk, men det ligger i dens natur, at den ikke bliver dræbt lige med det samme. Forståelse, indsigt og sandheden til folket har ingen interesse, kun hævn, død og familie.

Supernatural udspiller sig et sted, hvor Verden er Amerika, historie er noget, der går ca. 175 år tilbage i, og alt før det er udefinerbart Fjern Oldtid uden for Amerika.

Der følger nogle faste troper til dette billede:
1) Nørder har kiksede frisurer, er klædt sært og er et hoved mindre end alle andre mænd.
2) I småbyer er sheriffen og dennes familie altid involveret i mysteriet.
3) Der er 1-2 plottwists per episode - det betyder, at hvis der er en oplagt skurk eller løsning på mysteriet, så vil vore helte gå efter denne, og derefter opdage, at de gættede forkert. Antallet af twists er afhængigt af antallet af minutter afsat til skænderier og følelsesmæssige scener mellem brødrene og deres familie.
4) Folk med stærke mentale kræfter kan genkendes på deres hoveder - høj pande, sært udseende, blege, svedende og lignende.

Temaet er Familien. Serien handler om de to brødre og har i den første 1½ sæson tre undertemaer: Jagten på far, Sorgen over far, Mor og hendes datter.
Disse undertemaer knytter sig sammen med seriens hovedfortælling, som er om den guldøjede dæmon, der dræber mødrene til seks måneder gamle børn, som besidder psykiske krafter.

De to brødre har mistet deres mor, og et fast element i serien er, at de finder Mor i en af hendes mange afskygninger: Enlig mor, Enke, Storesøster, Lillesøster, Veninde, Elskerinde, Forlovede, Datter osv. De møder hende i næsten hvert afsnit, og i hvert afsnit redder de hende, men da de for evigt har mistet deres egen mor, kan de heller ikke beholde hende i en eneste af hendes afskygninger.

Undtagelserne er de episoder, som handler om Brødrenes identitet. I disse episoder møder vi en "alternate history"-udgave af typisk lillebror, sjældent storebror, der handler om forholdet til faderen, og om hvem han kunne være blevet.
En anden undtagelse er den dæmoniske kvinde, men hun er let at genkende, da seriens tema er familien, og hun er en ung dame, der har forladt sin familie, og derved brudt med familieideologien.

Et andet nogenlunde fast element er, at brødrene i en eller flere scener pr. episode optræder med en falsk id, og noget går galt for dem på baggrund af den falske identitet - næsten altid handler det om, at de bliver afsløret eller gennemskuet, men i en enkelt episode kan de ikke overbevise en person om, at de ikke er dem, som de tidligere udgav sig for.

Men serien er flot, har opbygget et rimeligt rationale for dens episoder og besidder nogle rimeligt spændende episoder, men den store onde sammensværgelsesfortælling i serien er ikke så stærk, som den godt måtte være, og så er det ikke X-files, der havde en mere melankolsk klang, og som vovede at have de åbne mysterier. I Supernatural bliver hver en terrorist, ups, ond ånder skudt til sidst.