På en støvet landevej

Det begyndte alt sammen en dag, hvor jeg stod i grøften sammen med tre andre rollespillere og ventede. Det var sommer og solen skinnede. En mild brise fejede ind over engene og den støvede grusvej, vi stod ved.
Det er helt ligesom Morten Koch, brød Marie ind med.
Øh, ja, det er det, svarede jeg. – Det er begyndelsen på en eller anden dannelsesroman.
Vi stod fire rollespillere ved en støvet grusvej. Det var en smuk sommerdag og en mild vej vind fejede ind over os og gav en smule sval luft i den brændende hede. Vi stod i grøften og ventede på en taxi. De tre andre var kørt i forvejen med den første taxi, som også rummede min oppakning. Vi havde ikke været sikre på, om den næste taxi var stor nok til at rumme både os og vore oppakninger.
Kom nu, fortsæt, lød det opfordrende fra Marie. Hun sad i græsset og nød det gode vejr.
Tjae, jeg ved ikke rigtigt, svarede jeg. Gik i stå og fik ikke fortsat fortællingen. Lidt efter fangedes min opmærksomhed af en bil, der skrumlende på den ujævne vej, fulgt af en tæt støvsky. Det var en tyrkisgrøn taxi og den var rigeligt stor til at tage vore oppakninger. Der var ingen grund til, at jeg havde sendt min oppakning med den første. Vognen stoppede og op og ud trådte en flink chauffør, der hjalp os med bagagen og vi satte os ind.
Det havde været en lang weekend. Jeg havde fået spillet skak med Døden – og havde sejret – men det var endnu ikke lykkedes os at finde rumskibet. For pokker da også! Det gods skal undersøges indtil jeg finder det forbistrede rumskib! Fredag spillede jeg russisk roulette og vandt! To gange endda. Det var slet ikke så skidt. Lørdag spenderede jeg hele dagen med at flygte fra zombier. Tredje omgang gik det ikke så godt. Jeg tog fejl af de andre overlevendes flugt og havnede i armene på en flok sultne zombier. I det mindste var jeg gået sejrrigt ud af Mall’en de to første omgange.
Torsdag havde været munter. Eftermiddagen var blevet brugt på at udpege syndere og retfærdige i et lille Indre Missionsk samfund. Ordet ”Banko!” fik en helt ny betydning og i fællesskab havde vi fortalt om hvorledes taget i kirken kollapsede og alle de syndige landsbyfolk (og vist egentlig også de få retfærdige (ups)) omkom. Aftenen blev brugt på en dannelsesrejse for en ung mand, der drog tværs over Bornholm for at befri Elvira og bekæmpe sin onde tvillingebror, der i det sidste store slag foran Hammershus dræbte trolden Bobbarækus.
Fredag var mere afslappet og traditionel. En flok ivrige adelsmænd og deres følge drog ud efter en terroristisk telepat for på næsten eget initiativ at hjælpe Den Sorte Ridder med at finde samme. Aftenen udviklede sig siden med bål, jongleren med ild, russisk roulette og fællessang. Smukt, dejligt.

Men et referat af alle weekendens begivenheder er der ikke meget ved, så lad mig komme tilbage til historien. Det var en smuk og solskinsrig dag. Jeg stod i grøften sammen med seks andre rollespillere[1]. En frisk vind fejede ind over den støvede grusvej og bragte sval luft fra de omkringliggende enge til os. Det var vældigt idyllisk.
Lars pegede hen på et lille skilt på plankeværket. – Jeg tror faktisk, at det var det skilt vi overså sidst år, da vi kom gående derovre fra. Vi stod ved et t-kryds og han pegede hen på sidevejen. Det var intet under, at de havde overset skiltet. Det var ikke synligt, når man kom fra sidevejen.
Det var så her vi spurgte om vej. Han indikerede, at det var lige før midten af krydset. – Det var en eller anden fyr, som sagde, at vi skulle gå til venstre, mens han pegede sådan. Lars strakte sin arm og pegede mod højre. – Vi troede, at han mente hans venstre, så vi gik til højre, i stedet for derhen hvor han pegede. Det var først da vi nåede op for enden af vejen og så, at der stod nummer et, at vi opdagede, at vi var gået i den forkerte retning og at manden havde ment, vores venstre, i stedet for sin venstre.
Da var det, at min opmærksomhed fangedes af en taxi, der kom bumlende af den støvede og hullede grusvej, ledsaget af en vældig støvsky. Peter kiggede i retning af vognen. – Er det en bil eller taxi? Jeg kan ikke helt se det, sagde han, mens han skyggede med hånden for sine øjne.
Det er en taxi, svarede jeg.
Det var en hvid taxi og den var rigeligt stor til, at tage vores oppakninger. Den stoppede op i t-krydset, vendte rundt og standsede helt. En flink chauffør steg ud og han hjalp med at laste de tre førstes oppakninger. For en god ordens skyld tog de min oppakning med, hvis nu den næste taxi ikke var så stor. Vognen satte i gang og vi var fire rollespillere, der på en smuk sommerdag, stod tilbage i en grøft. Vinden blæste svalt ind fra engene og gav en smule kølighed i den ellers tørre hede.
Det begyndte alt sammen en dag, hvor jeg stod i grøften sammen med tre andre rollespillere og ventede. Det var sommer og solen skinnede. En mild brise fejede ind over engene og den støvede grusvej, vi stod ved.
Det er helt ligesom Morten Koch, brød Marie ind med.
Øh, ja, det er det, svarede jeg.

[1] Hvilket er lidt af en tilsnigelse, da den ene hovedsageligt spiller brætspil, og jeg tror, at det er flere år siden, han sidst spillede rollespil

Kender du det?, II

Her er lidt mere:


Maskulin madlavning = grill

Moderigtig maskulin madlavning = webergrill

... og heraf kan vi lære, at kvinder laver mad, mens mænd kokkererer. De små forskelle betyder skam noget, ellers ville vi ikke slås for dem.

Auditiv isolationist = flittig bruger af en MP3-afspiller