Og vejret – en historisk oversigt

Det hele begynder med en smuk, blå himmel. Der er skyfrit og solen skinner varmt ned. Der er højt til himlen og i de græske bystater, der ligger undt langs Middelhavets og Sortehavets kyster, tænkes der store tanker. Vejret er godt og solrigt, store tanker tænkes for filosoffen kan gå frit rundt udenfor.
Men det begynder at trække op, skyer dannes i horisonten mod vest, mod nord falder en let regn og grækerne mærker vejrets skiften. De højtflyvende tanker erstattes af kortrækkende, men pragmatiske tanker, som romerne kommer på banen. Skyerne spreder sig fra vest ud over Middelhavet og langtsomt op mod nordvest, indtil vejret bliver for koldt og havet bliver tæt af grynet is.
Længe er vejret let skyet og fra tid til anden falder en let regn over det romerske imperium, men oppe mod nord og delvist nordøst hænger skyerne tunge og grå, vældige skove er vokset frem under skyernes tætte beskyttende lag og under disse hviler tankerne lavt, meget lavt, som strejf af dis mellem de mørke graner.
Længe hænger dette uvejr på grænsen til Romerriget. Hvor det første tordenskrald blev hørt er ikke sikkert, nogen mener at have set lynet vinteren 376, da vilde horder krydsede Donau, andre mener, at de hørte tordenbraget i 410, da Rom plyndredes af de barbariske goter (og i de følgende årtier rammes Rom mange gange af lynet, som f.eks. i 455). Men det er sikkert og vist, at da Romulus Augustus afsættes af Odoacer i 476, da har det regnet længe og det vestlige og sydlige Europa og tordenskraldet har forlængst nået Middelhavet.
Længe regner det. Regnen falder tæt og opløser Europa i et tykt lag mudder. Det er umuligt at komme hverken frem eller tilbage, pilgrimme vandrer håbløst rundt, bønder er beskidte og undertrykkes, kirken og adelen er snævertsynede, men hvem kan se langt i den silende regn. Således går det de næste mange hundreder af år, folk er grimme, dumme og våde, men hist og her, over enkelte områder af Europa synes det kortvarigt at lysne, i en kort periode klarer vejret op over det karolingiske rige og nogle århundereder senere tynder det ud i regnen over det ottonske rige. Alt i mens at det fjerne Byzans ligger i læ for regnen, der dog presser på fra flere vinkler.
Længe vader folk rundt i det tætte mudder og nogle steder synes mønstre at danne sig, men mange gange bliver de skyllet bort af en ny stormflod og det er først, ifølge naive sjæle, da vældige sygdomme har hærget i Europa, at skyerne brydes op over Italien og befolkningen føler sig som genfødt, vejret minder dem om det længst svundne Romerrige. Det gode vejr spreder sig ind over Europa og langsomt begynder mudderet at størkne, de mønstre der er blevet aftegnet sætter sig og konturerne af landegrænser og rige træder frem, flere steder er det konturer, der kan anes den dag i dag, selv om mange mindre skyudbrud har haft hvisket dem ud og dannet nye mønstre. Og således enten middelalderen og den moderne tid kunne efter nogen tids overvejelse træde ind.

dagen derpå

Så er det overstået. Connen er slut og jeg hænger på den. Hvorfor hulen vil folk have mig til at være hovedarrangør, for fanden jeg har jo ingen erfaring med den slags. Pokkers. Nu skal jeg til at lære nye spændende ting igen...

Og sådan er det.

Men Fantasticon forløb vel - en lille publikumssucces, men ikke så meget salg af merchandise som man kunne have haft håbet på. Næste år bliver større og bedre. Fanme'!

Men det har allerede været lærerigt. Jeg har aldrig været involveret i sådan noget førend i år og nu har jeg mødt internationale forfattere og forlæggere, nu skal jeg bare til at skrive noget. Og det bliver sgonte her. Og jeg har fået et indblik i organiseringen. Det skal der arbejdes mere på.

Men lige nu gælder det astrale supplementer til Nephilim - vi har en fin diskussion kørende der. Og så var der den med Gibson - det er dog lidt snyd, for jeg har kun hørt om The Patriot og The Passion - men set i kontekst med Braveheart, så danner de en fin lille trilogi om at hade englændere og om at udleve kristi lidelser.
Braveheart er umiddelbart en flot film, musikken er god og der er mange smukke landskaber, skuespillet håndteres generelt også fint, men når man først sætter sig og tænker over handlingen og fortællingens struktur, så går det galt. Og så skal man lige huske på, at det eneste historiske i den film er person- og stednavne og så har de mere eller mindre styr på hvilket århundrede historien udspiller sig i.
Altså 'folket', den hellige og urørlige enhed, der kæmper og dør (rettere bløder for Gibsons skotter dør ikke i kamp) for fædrelandet, lever ude under den blå himmel i den smukke natur, mens alle politikere og rænkesmede bor i dunkle, grå stenhuse - i mørke grotter.
Det engelske kongehus er med den fimsede kongesøn blevet 'umandigt', det har ingen potens og må uddø med faderen, mens det skotske kongehus, som et vældigt træ, hvor stammen er rådnet (faderens spedalskhed) og hvor sønnen, det friske skud, må frigøre sig for at skabe et nyt rige (og den dag i dag kæmper de for uafhængighed ... hehe).
Og kirken er så godt som fuldstændigt fraværende i filmen, hvor er kirkerne, bisperne og præsterne - der er kun nogle mindre skikkelser (en munk ved begravelsen og ved vielsen, men det er stadig løsrevet fra hierarkiet; dommeren (ham der i rødt) men han fremgår ikke som specifikt en kirkens mand) - og husk på at forbudet mod sækkepiber egentlig kom fra kirken, end fra kongen - og så er prima nocte desuden en myte skabt efter middelalderen for at vise hvor primitive de var dengang (ligesom kyskhedesbælter, de er alle fra 1800-tallet).

Når men der er altså disse ægte 'folk', der kæmper for 'frihed' og lever ude i den fri natur og så er der de onde rænkesmede, der bor i grotter. Og så er der Wallace, der pines til sidst, som en anden kristus, med sine mænd (ireren, skotske fæller, robert the Bruce (som dog ikke er ved henrettelsen) skjult blandt publikum, med tvivleren, med forrædderen osv. De er apostlene, selv Maria befinder sig blandt publikum (dog kun synligt for hans drømmesyn) eller er hun Magdalena?

Og hvad er forresten pointen med at have en trappe i soveværelset, der render en etage op til et par dobbeltdøre, der fører ud til en voldgrav? Og hvis de engelske soldater kæmper så dårligt, hvordan hulen har de så erobret Skotland og hvorfor hulen har de rustninger på, de virker jo alligevel ikke? Desuden er en skotte med en spids kæp åbenbart farligere end en englænder med sværd og rustning? Og hvorfor hulen er de allesammen beskidte - har Gibson følt sig inspireret af bønderne i Monty Python and the Holy Grail?

Fjollet film.

Fantasticon II

Pyha - sikke noget rod, ikke alle overnatningsfasciliteter til Fantasticon var på plads. Der var sket en seriøs miskommunikation med tyskerne, men problemet er da i det mindste blevet løst - så imorgen skulle jeg gerne være i stand til at slappe bedre af og komme til at opleve Connen ordentligt - men nu noget søvn.

I mellem tiden vokser ideerne til en Astral Compendium til Nephilim. Det er storslået, snart har vi fået udviklet vores eget supplement, det ser jeg frem til. Nu må jeg lige se, hvad de andre synes.

Nok for nu, så kan jeg fortsætte senere, når Connen er mere eller mindre afviklet. Og så kan jeg også fortælle om Gibsons kristusfigur i Braveheart ...

Salve

Fantasticon

Muntert, men jeg glæder mig i hvert fald - en hel weekend blandt entusiaster - på Fantasticon i Kjøvenhaunstrup.

Har næsten lige været afsted på Fastaval og nu venter en ny weekend uden for verdens normalitet, et eventyr i tågernes rige, en færd udi det liminale rum, hvor verdens nyheder og journalisters arbejde betyder så uendeligt lidt - men så er der også længe til næste frirum, som nok bliver Sommerspil (niksen, den gives der ikke link på), ConDome og Viking Con - så har jeg vist afsløret lidt mere om mig selv. [træk vejret, træk vejret] Nåh, men skriveriet her går vist over stok og sten, hastigt, hastigt afsted og med en forfærdelig mangel på punktummer, men jeg sætter bare et par ekstra kommaer i stedet og så vil jeg afslutte denne sætning, næ, vent ikke her, men lige derovre, altså her.

hæhæ

Lige godt dælens så svært, det er at finde et navn, der ikke allerede er i brug.
Nok sagt for nu - det er alligevel bare en test.