25. april 2005

dagen derpå

Så er det overstået. Connen er slut og jeg hænger på den. Hvorfor hulen vil folk have mig til at være hovedarrangør, for fanden jeg har jo ingen erfaring med den slags. Pokkers. Nu skal jeg til at lære nye spændende ting igen...

Og sådan er det.

Men Fantasticon forløb vel - en lille publikumssucces, men ikke så meget salg af merchandise som man kunne have haft håbet på. Næste år bliver større og bedre. Fanme'!

Men det har allerede været lærerigt. Jeg har aldrig været involveret i sådan noget førend i år og nu har jeg mødt internationale forfattere og forlæggere, nu skal jeg bare til at skrive noget. Og det bliver sgonte her. Og jeg har fået et indblik i organiseringen. Det skal der arbejdes mere på.

Men lige nu gælder det astrale supplementer til Nephilim - vi har en fin diskussion kørende der. Og så var der den med Gibson - det er dog lidt snyd, for jeg har kun hørt om The Patriot og The Passion - men set i kontekst med Braveheart, så danner de en fin lille trilogi om at hade englændere og om at udleve kristi lidelser.
Braveheart er umiddelbart en flot film, musikken er god og der er mange smukke landskaber, skuespillet håndteres generelt også fint, men når man først sætter sig og tænker over handlingen og fortællingens struktur, så går det galt. Og så skal man lige huske på, at det eneste historiske i den film er person- og stednavne og så har de mere eller mindre styr på hvilket århundrede historien udspiller sig i.
Altså 'folket', den hellige og urørlige enhed, der kæmper og dør (rettere bløder for Gibsons skotter dør ikke i kamp) for fædrelandet, lever ude under den blå himmel i den smukke natur, mens alle politikere og rænkesmede bor i dunkle, grå stenhuse - i mørke grotter.
Det engelske kongehus er med den fimsede kongesøn blevet 'umandigt', det har ingen potens og må uddø med faderen, mens det skotske kongehus, som et vældigt træ, hvor stammen er rådnet (faderens spedalskhed) og hvor sønnen, det friske skud, må frigøre sig for at skabe et nyt rige (og den dag i dag kæmper de for uafhængighed ... hehe).
Og kirken er så godt som fuldstændigt fraværende i filmen, hvor er kirkerne, bisperne og præsterne - der er kun nogle mindre skikkelser (en munk ved begravelsen og ved vielsen, men det er stadig løsrevet fra hierarkiet; dommeren (ham der i rødt) men han fremgår ikke som specifikt en kirkens mand) - og husk på at forbudet mod sækkepiber egentlig kom fra kirken, end fra kongen - og så er prima nocte desuden en myte skabt efter middelalderen for at vise hvor primitive de var dengang (ligesom kyskhedesbælter, de er alle fra 1800-tallet).

Når men der er altså disse ægte 'folk', der kæmper for 'frihed' og lever ude i den fri natur og så er der de onde rænkesmede, der bor i grotter. Og så er der Wallace, der pines til sidst, som en anden kristus, med sine mænd (ireren, skotske fæller, robert the Bruce (som dog ikke er ved henrettelsen) skjult blandt publikum, med tvivleren, med forrædderen osv. De er apostlene, selv Maria befinder sig blandt publikum (dog kun synligt for hans drømmesyn) eller er hun Magdalena?

Og hvad er forresten pointen med at have en trappe i soveværelset, der render en etage op til et par dobbeltdøre, der fører ud til en voldgrav? Og hvis de engelske soldater kæmper så dårligt, hvordan hulen har de så erobret Skotland og hvorfor hulen har de rustninger på, de virker jo alligevel ikke? Desuden er en skotte med en spids kæp åbenbart farligere end en englænder med sværd og rustning? Og hvorfor hulen er de allesammen beskidte - har Gibson følt sig inspireret af bønderne i Monty Python and the Holy Grail?

Fjollet film.

Ingen kommentarer: