Kongeriget i eventyrland og Kongeriget i Himlen

Af ren nysgerrighed og en hvis forkærlighed for flotte historiske film, er jeg begyndt at se Kingdom of Heaven, der formår at kede mig nok til, at den ikke bliver set i et stræk. Faktisk måtte jeg holde tre længere pauser førend jeg nåede frem til filmens pause. Anden del har jeg slet ikke fået set.

(og et hurtigt indspark omkring historiske film, så er de lige så sjældne som gode science fiction film, suk).

Kingdom of Heaven viser sig lynhurtigt at være en eventyrfilm, og ikke en historisk film.

Den onde stedforælder og en far, der har været i elverland
Vor helt begynder i de almindelige dødeliges verden, hvor han er en "forældreløs" dreng, der plages af stedfortrædende voksne, indtil en dag da hans alderende fader dukker op. Han er ældgammel som en anden Rip van Winkel, hvilket skyldes, at han som ung mand drog ind i eventyrernes verden, og han ældedes først, da han forlod verdenen igen.

De to elvere
Den aldrende ridder medbringer to overnaturlige væsner fra Den Anden Verden - den hvide barbar og den sorte civiliserede - begge er de inverterede væsner, der bekræfter at farmand ridder har været i Den Anden Verden, og begge bliver de dræbt i Denne Verden, da de ikke hører til her. ved samme lejlighed gives farmand et banesår, da han traditionen tro skal dø som konsekvens af at være vendt tilbage til denne verden.

Et fortryllet sværd
Efter de er draget af sted, men før elverne er kradset af, foræres den unge mand det magiske sværdhug, og anvender han det, vil han altid vinde sine kampe. Da det ikke passer ind dette euhemeriserede eventyr at anvende magiske sværd, der altid dræber deres modstandere, så gives knægten i stedet et magisk sværdhug, der vinder alle kampe. Så hold sværdet i begge hænder højt over hovedet.

Overgangen til den anden verden
Efter at have overtaget faders arv, dvs. det magiske sværdhug og det halve kongerige, drager den unge mand ud i verden. På et tidspunkt driver han bevidstløs om i en vældig storm, indtil han døden nær skyldes ind på en strand. Herved er han krydset over fra Denne Verden til Den Anden Verden på samme måde som Odysseus og utallige helte efter ham er krydset fra Denne Verden til Den Anden Verden.

1001 nats eventyr
Det første møde i den anden verden slår straks temaet an: En fyrste forklædt som slave. Vor helt anvender sit magiske sværdhug og demonstrerer derefter sin ærer overfor fyrsten, der er forklædt som slave.

Det visnede len
Efterfølgende ankommer han til sin faders gods, hvor markerne i bogstavelig stand er visnet. Landet er dødt, da dets forrige ejer er død, men nu springer det i flor ved sønnens ankomst. Den euhemeriserede forklaring går på, at sønnike graver en brønd og indfører et vandingssystem - hvilket i sig selv er fjollet; det er ikke noget som franske smede har forstand på.

Og en ægte prinsesse
Hun kommer ridende ind i hans gård og forlanger vand. Han demonstrerer sin ydmyghed og består prøven. Han har derefter vundet prinsessen, selvom det strækkes lidt ud med nogle kurtiseringsscener, men eventyret har allerede dikteret at svinehyrden skal have sin prinsesse.

Mere eventyr end historisk
Så uanset filmens "historiskhed", så rummer den så mange eventyrtræk (foruden diverse modernismer), at filmen ikke kan karakteriseres, som andet end en eventyrfilm, og hvis det så bare havde været en god eventyrfilm ...

Og så har jeg ikke en gang set anden halvdel.