16. april 2009

En vansiret helt: Mester Mørke

I 1990 kom filmen Darkman til. Den anbringer sig i samme kategori som Robocop og The Crow. Vores helt bliver dræbt i begyndelsen, da han kommer på tværs af Bandelederen og hans Bande. Han genopstår som et monster, og undervejs får han hævnet sig på Banden, og han kommer i karambolage med Bagmanden, som er det unge, smarte magtmenneske, der begår sig i fornemme kredse.

Hvor Robocop er science fiction og The Crow er overnaturlig, da er Darkman en gyser, og ligesom at helten skifter identitet med sine maskeskift, så er der adskillelige forskellige identiter lagt ned i filmen.

Den dræbte og genopståede, monstrøse helt, der står over for Bagmanden, Bandelederen og Banden, der består af hæmningsløse originaler er det samme motiv i alle tre film, men der er også nogle meget væsentlige forskelle. Darkman låner fra flere andre typer - først og fremmest har vi den vansirede galning, for det er sådan, at bliver man vansiret, bliver man også vanvittig - ens indre afspejles i ens ydre og vice versa. Vor helt kæmper således med sit vanvid, da han er vansiret, og filmen kobler hans minder om forbrydelsen (Darkman har dem ligesom Robocop og The Crow) med hans vanvid. Et andet element er, at vor helt ikke mister sin elskede, og han bliver heller ikke forstødt af hende, de genfinder derimod hurtigt hinanden igen, indtil han indser, at han evigt er død for vores, ikke-vansirede verden, og at han derfor ikke kan forblive hos hende.

En anden central forskel er heltens tilblivelse. Det er videnskabsmandens version: I begyndelsen af filmen er han ved at udvikle et nyt produkt, som ikke fungerer helt perfekt, da Banden dukker op, og de forsøger at slå ham ihjel. De forlader hans laboratorium, netop som det eksploderer eller brænder ned, og vores professor forsøger at bruge sit eksperimentelle apparat, eller han bliver udsat for apparatet, og han "dør" og genskabes som monster.

Fælles for de tre film er, at skurken ikke forsøger at genskabe sig eller en af sine tjenere i heltens billede, som det f.eks. sker i Robocop 2 eller i Ironman.

15. april 2009

To døde helte: Kragen og robotten

Robocop er fra 1987, og The Crow er fra 1994, og de har nogle kuriøse ligheder. Den ene film udspiller sig i et futuristisk koldkrigsamerika, hvor en række mindre krige er blusset op overalt i provinsen, og hvor kriminalitet plager landets gader. Den anden film udspiller sig i en tid efter den kolde krig, hvor gaderne ligger hen i mørke, plaget af kriminalitet, og hvor vi ikke hører noget til verden uden for byen.
I Robocop bor bagmanden i høje sale og store bygninger. Han er et magtmenneske i en verden af glas og beton, og han har direkte forbindelser til bandelederen og dennes psykotiske mænd. I The Crow er han stadig et magtmenneske, men hans bygning af gråt og glas er blevet hyldet i regn og mørke - der er gået syv år, og hans verden har indskrænket sig, men han sidder stadig på magten, og han har stadig direkte kontakt til bandelederen og dennes psykotiske medlemmer.
Vi er i en verden, hvor Bandelederen er en morderisk galning, der med hård hånd styrer sin bande, der alle rummer ekstreme og punkede individer. Det kuriøse er, at bandemedlemmerne alle er markante, de er ikke grå og navnløse, men er hver især særskilte individer.

Historien begynder med, at helten og hans kvinde slås ihjel. Derefter genopstår han, pines af minderne om sit liv med sin elskede, og han drager ud på et hævntogt, hvor han følges af en ung pige og af en sort betjent, der er karakteriseret ved sit forsøg på at gøre det rette, men som er handlingslammet, fordi det samfund, han skal vogte over, ikke vil lade ham vogte sig. I The Crow er det en musiker og hans forlovede, der dræbes, mens det i Robocop er en betjent, der dræbes, og hans makker slynges ud over en afkant, hvor hun efterlades som død. I The Crow møder helten en gadepige, som bliver hans følge, mens han i Robocop genfinder sin makker.

Forskellen mellem de to film er lyset. I Robocop er der lyst, næsten alt sker om dagen, og vi er i et teknologisk avanceret samfund. Bagmanden vil erobre verden gennem sine robotter, der fungere som politi og militær. I The Crow udspiller næsten al handlingen sig om natten, og bagmanden vil her sætte sig på magten gennem trolddom, vi er i et okkult samfund. Vore helte er et produkt af verdenens tematik, den ene er teknologisk, den anden er magisk.

En anden lille forskel er, at i Robocop er helten ved at blive erstattet af en anden robot, mere voldsom og mere primitiv, mens i The Crow er helten rockmusiker, mens de koncerter, der spilles, er (mere eller mindre) punk/heavy, de er i hvert fald mere voldsomme og primitive end heltens egen musik.

Begge helte er hævnere, begge er de gengangere, og begge plages de af minderne om deres elskede. Og så er der banderne, og de er også meget interessante. Bagmanden kender bandelederen, og han regerer over sin bande på fem-seks mand af blandede etniciteter - alle er de mænd, kvinder er der ikke plads til - og de er alle karakteriseret ved, at de er voldelige, morderiske, røveriske mænd, der alene er det, fordi de kan være det. De er ikke skurke, fordi samfundet har tvunget dem til det, de er ikke skurke, fordi de er udstødte, fordi de er vokset op i et kriminelt miljø (a la mafiaen), fordi de ønsker at gøre oprør, fordi de har opgivet en anden levevej. Nej, de er skurke for alene at skabe kaos, ødelæggelse og angst, og de er på ingen måde til at sympatisere med. En af skurkene har desuden den opgave, at han skal genkende helten og deklarere "du er død, vi dræbte dig, du er død!", inden han bliver dræbt af vores hævnende helt.