To døde helte: Kragen og robotten

Robocop er fra 1987, og The Crow er fra 1994, og de har nogle kuriøse ligheder. Den ene film udspiller sig i et futuristisk koldkrigsamerika, hvor en række mindre krige er blusset op overalt i provinsen, og hvor kriminalitet plager landets gader. Den anden film udspiller sig i en tid efter den kolde krig, hvor gaderne ligger hen i mørke, plaget af kriminalitet, og hvor vi ikke hører noget til verden uden for byen.
I Robocop bor bagmanden i høje sale og store bygninger. Han er et magtmenneske i en verden af glas og beton, og han har direkte forbindelser til bandelederen og dennes psykotiske mænd. I The Crow er han stadig et magtmenneske, men hans bygning af gråt og glas er blevet hyldet i regn og mørke - der er gået syv år, og hans verden har indskrænket sig, men han sidder stadig på magten, og han har stadig direkte kontakt til bandelederen og dennes psykotiske medlemmer.
Vi er i en verden, hvor Bandelederen er en morderisk galning, der med hård hånd styrer sin bande, der alle rummer ekstreme og punkede individer. Det kuriøse er, at bandemedlemmerne alle er markante, de er ikke grå og navnløse, men er hver især særskilte individer.

Historien begynder med, at helten og hans kvinde slås ihjel. Derefter genopstår han, pines af minderne om sit liv med sin elskede, og han drager ud på et hævntogt, hvor han følges af en ung pige og af en sort betjent, der er karakteriseret ved sit forsøg på at gøre det rette, men som er handlingslammet, fordi det samfund, han skal vogte over, ikke vil lade ham vogte sig. I The Crow er det en musiker og hans forlovede, der dræbes, mens det i Robocop er en betjent, der dræbes, og hans makker slynges ud over en afkant, hvor hun efterlades som død. I The Crow møder helten en gadepige, som bliver hans følge, mens han i Robocop genfinder sin makker.

Forskellen mellem de to film er lyset. I Robocop er der lyst, næsten alt sker om dagen, og vi er i et teknologisk avanceret samfund. Bagmanden vil erobre verden gennem sine robotter, der fungere som politi og militær. I The Crow udspiller næsten al handlingen sig om natten, og bagmanden vil her sætte sig på magten gennem trolddom, vi er i et okkult samfund. Vore helte er et produkt af verdenens tematik, den ene er teknologisk, den anden er magisk.

En anden lille forskel er, at i Robocop er helten ved at blive erstattet af en anden robot, mere voldsom og mere primitiv, mens i The Crow er helten rockmusiker, mens de koncerter, der spilles, er (mere eller mindre) punk/heavy, de er i hvert fald mere voldsomme og primitive end heltens egen musik.

Begge helte er hævnere, begge er de gengangere, og begge plages de af minderne om deres elskede. Og så er der banderne, og de er også meget interessante. Bagmanden kender bandelederen, og han regerer over sin bande på fem-seks mand af blandede etniciteter - alle er de mænd, kvinder er der ikke plads til - og de er alle karakteriseret ved, at de er voldelige, morderiske, røveriske mænd, der alene er det, fordi de kan være det. De er ikke skurke, fordi samfundet har tvunget dem til det, de er ikke skurke, fordi de er udstødte, fordi de er vokset op i et kriminelt miljø (a la mafiaen), fordi de ønsker at gøre oprør, fordi de har opgivet en anden levevej. Nej, de er skurke for alene at skabe kaos, ødelæggelse og angst, og de er på ingen måde til at sympatisere med. En af skurkene har desuden den opgave, at han skal genkende helten og deklarere "du er død, vi dræbte dig, du er død!", inden han bliver dræbt af vores hævnende helt.