Den gamle

”Jeg er gammel. Jeg er aldrig blevet født, men jeg er gået i døden mange gange.” Han havde øvet sig på denne monolog mange gange. Ordene gled tavst gennem hans sind, inden han satte lyd på dem og lod dem glide over sine læber. ”Jeg har levet mange liv, nogle korte, nogle lange. Jeg har elsket, jeg har hadet. Jeg har set ting I mennesker ikke ville kunne forestiller jer …”

Årh fuck, ikke igen. Betjent Gjørslev satte hårdt sin kaffekop ned, så den lunkne væske skvulpede. Nu citerer han fan’me osse Bladerunner. Hvorfor helvede ska’ jeg ha’ alle særlingene? Gjørslev kiggede over på sin kollega, denne kiggede nysgerrigt på særlingen.

”Jeg gik på Nilens breder, da pyramiderne blev bygget. Jeg stod i mængden, da Jeanne d’Arc blev brændt. Jeg har kastet spyddet over fjendens hær.” Hans tanker gled tilbage i tiden. Hæren af svear og göter var endelig ankommet til slagmarken, han kiggede rundt på sine mænd, stolte danere, modige skåninge. Med et fast greb om spyddet løftede han det over sit hoved. Så svang han det og kastede det ind over fjenden.

Uden for lokalet hev Gjørslev fat i sin kollega. ”Du ved godt, at han har studeret historie og nærorientalske studier ikke? Det står her, indskrevet på Københavns universitet 1974 – 1980. At han ka’ alle de historier om fortiden, det tror pokker, han har sgu’ spenderet flere år med at studere dem.”