Sammenhængskraft og globalisering

Sammenhængskraft er et af de der nye ord, som alle ved hvad betyder, og som de er åh så enige om er vigtigt.

Det er et af de ord, som pludselig bare var her, og som synes erstatte bedagede ord som patriotisme og nationalisme - det er det nye udtryk for at holde sammen.

Udtrykket synes udsprunget af sin modsætning - globalisering - som udmærkede sig ved sin superanvendelighed som et argument, der legitimerer enhver handling: Åbne grænser? Globalisering! Lukke grænserne? Globalisering! Højere skat? Lavere skat? Globalisering! Hårdere eller mildere straffe? Globalisering! Det andet snedige element ved globalisering er, at det ikke er en -isme, det repræsenterer ikke et ideologisk projekt, som man er for eller imod. I stedet er det en proces, -ering, og en proces kan man ikke være imod, den kan man alene reagere på. Derfor kan man reagere både på den ene og den anden måde, da globaliseringen ikke fordrer en bestemt reaktion.

Men tilbage til sammenhængskraften, og et kort skridt tilbage i tid: Nationalismer eksisterer i sammenhæng med hinanden. Alle nationalstaterne anvender identiske strategier til identitetsskabelse (samme symboler: flag, mønter, nationalsange, fodboldhold etc.), de lever nærmest højt på hinandens eksistens. Mere interessant er det at kigge på nationalstaten som et led i et våbenkapløb - den nationale stat er/var i sin tid og sammenhæng andre statsformer overlegen, og det handlede om at opgradere eller blive besejret. Uanset globaliseringens status som proces eller ej, så er der ingen tvivl om, at ting foregår på en anden skala end for bare 60 år siden. Som modsvar hertil dukker udtryk som sammenhængskraft op - det er så det 21. århundredes udtryk for de identitetsskabende strategier som staterne gennem århundreder har anvendt. Den er lige så naturgiven, som globaliseringen er det - kig på ordet: Det er en kraft! En naturkraft? Aldeles ikke, det er bare et belejligt udtryk, der legitimerer enhver form for social engineering, der skal danne gruppe identiteter ved at ekskludere og inkludere. Hvem udelukker vi, når vi praktiserer sammenhængskraftspolitikker?