15. februar 2009

Barnedåb

Jeg har lige været til en barnedåb. Der var hele tre børn, der skulle døbes. Alle fik de fire navne.

Fire navne.

Det er mange. De fleste, jeg kender har tre, færre har to og endnu færre har fire eller flere, og når de har mere end tre navne, skyldes det, at de har taget de ekstra navne, og med undtagelse af folk, der har været til numerologer, så er det typisk gamle familienavne, de har taget.

Det er faktisk interessant. Vi tager eller bliver givet de mange navne for at vise vores ophav. Vores ændrede samfundsstruktur afspejler sig i vores navneskikke. Tidligere giftede to familier sig sammen, og ofte ville kvinden blive giftet ind i mandens familie og derved tage hans familienavn - medmindre at han giftede sig opad, så ville han tage hendes navn, hvis det var prestigefyldt.

Nu mødes to individer, de finder sammen, og de bliver gift, og ved giftermålet skal de finde ud af, om de vil holde på skikken med, at hun tager hans navn, eller også vælger de de mest eksotisk klingende navne, eller de kombinerer deres navne eller undlader helt at ændre navne. Navnetingen er blevet en arena, hvor to personer mødes og udveksler navne.

Den samme proces sker, når de skal navngive deres børn. Har de valgt at bære et slægtsnavn, gives det også til børnene, men hvis de har slået deres navne sammen, eller beholdt hver deres, så gives børnene en kombination af navne, der afspejler sammensmeltningen af de to slægter.

Spørgsmålet er bare, hvor længe kan den proces vare ved? Stopper det ved de fire navne? Fortsætter det eller går det den modsatte vej? Eller ændrer vores slægtsforhold sig atter, så man tager navne efter helt andre relationer, som f.eks. i kraft af at vores samfund bevæger sig fra slægtsorganiseret samfund til venskabsorganiseret, inden at vi når ud over de fire navne? Måske begynder vi at ændre navne løbende for at afspejle vores placering i samfundet? Det har vi set før, f.eks. når en karl skiftede fra en gård til en anden, ville han skifte det gamle gårdnavn ud med det nye gårdnavn, indtil statsmagten forbød denne praksis for bedre at holde styr på befolkningen, der i løbet af 1800-tallet var ved at blive en langt større ressource end den havde været tidligere med overgangen fra lejesoldatshære til nationale hære, fra monarkier til nationalstater, fra at adelstitler og kongeslægter skabte riger til at befolkningen udgjorde riget.

Men mere end fire navne? Deres børn vil så ende med seks navne, nemlig to fornavne og hver af deres forældres to slægtsnavne.

Ingen kommentarer: