1. juni 2009

Facebookforskere

I min entre har nu ligget et eksemplar af Søndagsavisen et stykke tid og fra dets forside har en ung mand kigget op på mig akkompagneret af overskriften "Mænd gider ikke Facebook". Normalt læser jeg aldrig Søndagsavisen. Jeg har rigeligt med andre aviser og nyhedskilder, men jeg lod mig lokke af overskriften til at læse artiklen.

Mage til idioti.

Avisen har fået Interresearch til at lave en undersøgelse af folks forbrug af Facebook. Der er ikke angivet, hvor mange eller hvorledes de er blevet interviewet, så allerede her er tallene i undersøgelsen meget lidt værd, og de tal, der kommer frem, er følgende:
26% af mændene er holdt op med at føje nye venner til
19% af kvinderne ditto

- Af dette konkluderer man, at mænd er begyndt at holde op med at bruge Facebook - men tallene siger jo intet, om der er sket en udvikling. Det er ikke en udvikling, at der er forskel på mænds og kvinders forbrug, og så stor er den forskel jo heller ikke. Omvendt er det 74% af mændene og 81% af kvinderne stadig aktive.

Det andet tal er lidt mere interessant, men stadig lige intetsigende: 40% af kvinderne logger på mindst en gang om dagen, 27% af mændene ditto.

På dette grundlag har man bedt "eksperter" om at udtale sig:
"Kønsforskeren" fortæller os, at mænd har en mere rationel kommunikationsform, og at der skal komme noget ud af det, og at facebook ligger op til kvindelige interesser
... Men nu er der jo faktisk meget store mængder af mænd, der bruger facebook, så mere værd er det udsagn altså heller ikke.

"Fremtidsforskeren" - Mænd er målrettede og skal have noget ud af facebook, de er ikke derinde for at sladre, som kvinderne er det.
... ja altså, bortset fra alle de mænd, der faktisk er inde og bruge facebook. Husk at tallene i artikelen kun siger, at lidt færre mænd end kvinder føjer nye venner til, og at kvinder logger sig oftere på.

"Hjerneforskeren" - fortæller os, at Facebook i virkeligheden er bedrag, og at vi ikke kan få rigtige venner og partnere derinde. Da mænd er mere gevinstorientere, så holder de hurtigere op med at bruge falske facebook.
... så hvis du har fundet en partner eller venner på facebook, så husk på, at det er en illusorisk løgn. Og hvis du nu i virkeligheden bruger facebook til andet, nåh ja, så er vores hjerneforsker vist lidt for fokuseret på en gang naiv biologisk reduktionisme, der taler direkte imod brugernes erfaringer.

"Psykologen" - mænd snakker ikke følelser i deres statusopdates, det er for utrygt, og da mænd ikke kan multitakse, så kan de ikke opdatere deres profil, mens de er på arbejde eller laver andre ting.
... så når dine mandlige venner laver statusopdateres, der fortæller om, hvad de nu laver, så gør de det slet ikke, fordi de kan ikke multitaske. Du har for resten heller ikke nogen mandlige venner på Twitter af samme grund ...
Og så siger det jo for resten intet om brugen af facebook, så hvad det er psykologen har svaret på, så har det ikke med artiklens undersøgelse at gøre.

"Kommunikationseksperten" - Mænd er teknologiglade, så når de ikke er facebook, er det fordi de er rykket videre til andre, nyere sociale services.
... Så bortset fra, at kvinder er bagud på moden, så kan det forklare, hvorfor nogen ikke længere bruger facebook - nemlig den simple grund, at interessen er gået i sig selv igen. I det mindste siger konsulenten ikke mere, end at det lyder rimeligt.

Men for pokker en gang meningsløst sludder for en sladder fra folk, der beklæder sig med titler, og som skal forestille at have tilegnet sig en uddannelse. Til syneladende hindrer det ikke idiotiske udtalelser på et ligegyldigt grundlag om ingen ting. Men til gengæld er kønsbilledet ved at være fuldstændigt stivnet i en gang biologisk reduktionisme.

Jeg håber meget, at det er journalisterne, som er nogle kvajemikler, og har misrepræsenteret en hel masse ting.

Ingen kommentarer: