Flugten fra de voksnes verden

Jeg har lige haft fornøjelsen af at se Resident Evil III - eller rettere zombie-udgaven af Mad Max III. Ikke helt skidt, ikke helt perfekt, men nu findes der tre Mad Max III-film: Den oprindelige Mad Max beyond Thunderdome, samt Waterworld og Resident Evil: Extinction.

I alle tre tilfælde følger vi en ensom omstrejfer, der ikke kan tilpasse sig de voksnes verden. De voksnes verden er karakteriseret ved vold og barbarisme, civilisationen er kollapset, og den enlige protagonist er den sidste repræsentant for den præ-apokalyptiske verden.

Ind i denne verden ankommer en gruppe børn eller unge, uskyldige mennesker. De er strandet og kan ikke finde ud igen. De er i fare, og det bliver protagonistens opgave at hjælpe dem ud, men vor protagonist er fremmedgjort, og derfor modvillig. Det er i selskabet med børnene, at han/hun indser, at hans opgave er at hjælpe børnene ud af denne verden. Selv kan vor protagonist aldrig rejse med dem, han/hun hører til i de voksnes verden, da vedkommende selv er voksen.

Vor helt bliver menneskeliggjort af selskabet med børnene, finder modet til at kæmpe videre, og sender derefter børnene videre Den anden verden, hvorfra de oprindeligt kommer.

I Mad Max III støder vor helt på en gruppe børn, der bor i skjul. De er ankommet med et fly, der skulle undsætte dem fra den apokalyptiske verden, men flyet styrtede og strandede dem. Vor helt hjælper børnene til at flyve bort i en voldsom sandstorm til en anden verden, men selv bliver han tilbage.

I Waterworld skal han undsætte vidunderbarnet, der bærer kortet til land på sig. Til sidst lykkes det dem at flyve gennem tætte tågebanker og på den måde stikke af. De ankommer til fastland, hvorefter at protagonisten er nødt til at gå sin vej - han hører ikke til her.

I Resident Evil III finder vor heltinde et skattekort, der fører til det paradisiske Alaska. Hun overlader skattekortet til den strandede konvoj, og hjælper dem til at stikke af i en helikopter, mens hun selv bliver tilbage for at bekæmpe den organisation, der var årsag til verdens undergang.

Og på falderebet nupper vi lige den tredje genindspilning af I am Legend (blandt andet filmatiseret under titlen Last Man on Earth), hvor hovedpersonen strejfer alene om i en postapokalyptisk verden, indtil han en dag møder nogle børn, som han redder ud af denne verden gennem en sort tunnel, mens han selv bliver tilbage og kæmper.

Altså en gruppe film, der alle bygger på en postapokalyptisk verden, hvor de voksne er gået amok, og hvor vor helt er civilisationens sidste forkæmper, og hans opgave er modvilligt at undsætte de strandede børn, mens han selv bliver tilbage og kæmper. Til gengæld optjener han en menneskeligheden og styrken til at kæmpe for en bedre verden efter sit møde med børnene.