Den hvide mand og etnerne

En spøjs størrelse på film og tv er mødet mellem den unge, succesfulde hvide mand og de lokale, indfødte. Film har en tendens til at konstruere etniske folk efter de samme stereotyper uafhængigt af de etniske folks egentlige kultur. En stereotype, der anbringer sig i en evolutionær model, hvor de etniske folk repræsenterer en mere primitiv version af den hvide mand, et tidligere stadie i udviklingen. Et levn fra kolonitiden.

Lad os begynde med en tidlig episode af Star Trek: Next Generation (ST:NG). Muligvis episode 3 (eller er det 4, hvis man tæller piloten som en?).
Kernen i historien er, at Enterprise (det havde været så meget sjovere, hvis den hed Enforcer) er ankommet til en planet med et lavere teknologisk stadie, men som besidder en meget vigtig kur mod en sygdom, der ikke ellers kan helbredes i Føderationen.

Det samfund, de er ankommet til, er som altid en monokultur – men det er nu en gang betingelserne for sci-fi – hvor befolkningen består af negere (ikke af jordisk afstamning, men alle skuespillerne er af amerikanere af subsahara Afrikansk ophav), der er klædt i spraglede dragter, og hvor mændene hersker, selvom kvinderne er dem, der ejer land. Kvinden vælger en mand til at varetage sine lande og indtræder i en lidt sær patriarkalsk relation.
Efter et fredeligt møde kidnapper en af de lokale sikkerhedschefen fra Enterprise. Jean Nuke Pickacard forlanger hende tilbage, men hans rådgivere forklarer, at han er nødt til at følge de lokales skikke og riter. Det skal gøres på deres betingelser, også selvom Enterprise alene er planeten militært overlegen – eneste undskyldning er, at man stadig skal have modgiften (som de faktisk har modtaget en prøve af og derfor burde kunne kopiere etc.).
Det ender selvfølgelig som det skal, men essensen er, at Føderationen (Den Hvide Mand) er i stand til at gennemskue de lokales (Negerne, der kidnapper Hvide Kvinder) skikke, træde ind i deres kulturelle kontekst og spille de lokales spil og det som sådan bedre end de lokale selv. De lokale kan ikke gøre det modsatte, de kan ikke se, at Enterprise er en sådan militær trussel, at deres handlinger er meningsløse, at Føderationen har en anden kultur og andre kulturelle koder, hvorfor det diplomatisk set er en forbløffende dum ting, at kidnappe deres kvinder. Det er værd at bemærke at de lokale betragtes som havende en kultur, der svarer til en historisk kultur på Jorden. Det indikerer at de evolutionært er tilbagestående, for man hylder dem for at eksistere et sted på Jordens historiske tidslinje og eftersom de eksisterer på tidslinjen er de også bagude og derfor primitive – alternative moderniteter gives ikke.

Hvis vi vender os imod Strictly Ballroom, Fools Rush In og My Big Fat Greek Wedding, så ser vi faktisk det same monster igen. Bevares, der er forskelle. Hver film har sin primære handling, der påvirker de strukturelle ligheder mellem de tre film. Strictly Ballroom har de forbudte trin som sin primære handling, men den henter en stereotyp ind og de steder, hvor den ikke påvirkes af plottet er stereotypen upåvirket.

I alle tre film handler det om en Hvid Mand, der forelsker sig i en Etnisk Kvinde. Den Hvide Mand kommer fra det vestlige samfund, fra en forkvaklet minimumsfamilie (bestående af mor og far, som begge er særlinge), hvor han har succes og ellers lever det gode liv.
Den Etniske Kvinde kommer fra en udvidet familie med minimum en bedstemor, et ubestemmeligt antal onkler, tanter, fætre, kusiner og børn. Familien lever på kanten til det vestlige samfund og vogter over den giftemodne datter, som de nødigt vil afgive til Den Hvide Mand.
Den etniske fader vogter over sin datter, har sine huslige og hyggelige skænderier med sin ægtefælle og hele familien samles til store middage.

Etnerne er fanget i deres kultur. Hvor end de går, er de nødt til at transformere omgivelserne til at afspejle deres hjem. De maler, indretter og møblerer huse, som deres eget hjem. De taler dialekt og har en skepsis over for det vestlige samfund. De er afhængige af deres familie og kan ikke eksistere som individer.
Den Hvide Mand er kulturelt neutral. Hans hjem er neutralt og han er ikke afhængig af sin familie. Han er et individ, der kan transcendere kulturelle barrierer og gør det ugenert. Den Etniske Kvinde er fanget af sit ophav og kan ikke forlade det for at være sammen med den mand hun elsker. Hun er nødt til have et ben i sin kulturs lejr, mens hendes mand kan træde frem og tilbage som han lyster. Af samme grund kan han ugenert konvertere til hendes religion, acceptere hendes familie og deres transformation af landskabet.

Summa summarum så handler det om, at Den Hvide Mand fra det vestlige samfund er et individ, der eksisterer uafhængigt at kultur, religion og familie. Han forelsker sig i en kvinde, der er ’etnisk’. Hendes egentlige kultur er ligegyldig for den bliver i film altid afbilledet, som en primitiv form af Den Hvide Mands ophav. ’Etnerne’ er bundet af deres kultur, kan ikke transcendere den og ikke gennemskue det. De har udvidede familier, patriarkalske fædre, der vogter over døtrene, de er religiøse og er nødt til at transformere deres omgivelser for at kunne eksistere i dem etc. At ’etnerne’ alle har den samme kultur anbringer dem alle på den evolutionære skala uafhængigt af deres egentlige kultur, dvs. tanken er at alle kulturer gennemløber den samme udvikling og ’etnerne’ er alle på samme evolutionære stadie og har derfor samme kultur.
Den Hvide Mand er det moderne individ og han kan transcendere alle bånd. Han er topmålet af evolutionen.