Dexter og kvinderne

I tredje sæson er det interessant, at det centrale kvindelige offer (et godt stykke inde i sæsonen) er to gange skilt, åbenlyst flirter med yngre mænd, og er fortaler alt andet end et anstændigt monogamt liv. Det potentielle offer nummer to er en ugift kvinde, men da hun afsværger offer nummer ets livsstil, får hun lov at leve. I anden sæson handler det om den gode kvinde (Dexters kæreste) og den onde kvinde (Dexters elskerinde), hvor den første prædiker fast forhold, ægteskab og selvkontrol (afvænningskurset), mens den sidste står for løsagtighed, dekadence og skørlevned og et fravalg af selvkontrol. Den første er den lyse og jordnære amerikanske forstadsmor, mens den anden er den mørke og kunstner europæer uden familie. De er englen og djævlen, som sidder på Dexters skuldre, som i en tegnefilm, og opfordrer til henholdsvis fornuftig og ufornuftig opførsel. I første sæson handler det om at finde hovedpersonens mor, og de to versioner af hovedpersonen, som hun har skabt. Den ene blev til hovedpersonen, og den anden til hans modsætning.

De tilbagevendende ofre i serien er typisk kvinder, der myrdes af ukontrollerede mænd, der praktiserer en bleg form den psykopati, som Dexter skal forestille at praktisere til perfektion, og derfor handler serien om, hvorledes han udrydder de, der ikke kan kontrollere deres psykopati.

Dexter - Det heteronormative forhold

Så gik bloggen i stå igen. Min anden blog er absolut en tidsrøver.

Tid at kigge lidt på Dexter - tv-serien om en seriemorder, der dækker over sin praksis ved at arbejde som blodstænksanalytiker på den lokale politistation, hvor hans stedsøster også arbejder.

Der er pt. tre sæsoner i serien. Den første handler om "Dexter med den traumatiske barndom", den anden om "Dexter som stofmisbruger" og den tredje er "Dexter får en ven." Jeg er gået i stå i tredje sæson.

På overfladen er serien fascinerende. Seriemorder, der opretholder en etisk opførsel ved at efterleve The Code of Harry (en række regler hans adoptivfar opstillede for at holde hans tendenser skjult, så han kan overleve), og som ellers simulerer, at han lever et normalt liv ved at have et arbejde og en kæreste.

I virkeligheden er Dexter ikke en følelseskold sociopat, der nyder at slå ihjel, og som er helt uden empati for andre mennesker. Han er i virkeligheden bare 'fremmedgjort', og den mest fremmedgjorte i serien - hans kæreste, kollegaer og stedsøsteren er tilsvarende fremmedgjorte men i mindre omfang - og det som gør dem normale er, når de indgår i et heteronormativt parforhold. Således helbredes Dexter for sin følelseskolde opførsel, des mere hans hverdag fungerer normalt (og han helbredes således uden gå i behandling), og det samme gør hans kæreste, som er et volds- og voldtægtsoffer, der kommer sig forbløffende hurtigt oven på den traumatiske fortid. Stedsøsteren bliver normal og omgængelig des mere hun har en fast kæreste osv.

Med andre ord bliver man normal ved at indgå i det heteronormative forhold.